D. 1. og 2. juni havde Faaborg Folkedansere tur til Korshavn. Der var knap 30 deltagere. Vi startede med fælles frokost kl. ca. 12, og om eftermiddagen blev der danset på livet løs i det lille hyggelige Forsamlingshus.
Efter aftensmaden var der nogen, der tog hjem (det var den sidste færgeafgang den dag), resten gik en dejlig lang tur, inden der igen blev spillet op til dans. Og der blev danset lige til midnat.
Næste dag var der fælles morgenmad kl. 8, og derefter blev der hilst af til alle sider, og folk drog hjem med færge eller egen båd.
En helt fantastisk tur.