Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Færøsk aften på biblioteket

25. februar 2016 ♥ 19:00 - 22:00

Den færøske danseforening “Midgårdsormen” besøger Faaborg Bibliotek den 25. februar klokken 19.

Aftenen indledes med et foredrag om denne specielle, meget gamle dansetradition, som stadig lever i bedste velgående på de smukke øer i Nordatlanten. Jørgen Højgaard Jørgensen, tidligere forskningsbibliotekar ved SDU, har selv danset i mange år, og han vil denne aften øse af sin store viden om Færøerne og den færøske kædedans.

Der vil blive danset både til det færøske kvad og danske folkeviser, som det har været skik på Færøerne i århundreder, og som også engang var på måde i Danmark og andre europæiske lande.

Aftenens gæster er naturligvis velkomne til at slutte sig til kædedansen og synge med på kvadene. Denne aften er arrangeret af Foreningen Norden, Danseforeningen “Midgårdsormen” og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, og alle er velkomne.

Detaljer

Dato:
25. februar 2016
Tidspunkt:
19:00 - 22:00

Arrangør

Midgårdsormen

Sted

Faaborg Bibliotek
Herregårdscentret 17
Faaborg, 5600
+ Google Maps